ICF certificeret og professionel uddannet coach

Jeg er ICF certificeret coach og uddannet hos Anni Kirk - www.annikirk.dk. En professionel coachuddannelse, der har givet mig et stort personligt udbytte og fagligt fundament i forhold til:

• at skabe motivation, udvikling og forandring
• at arbejde målrettet, fokuseret og resultatorienteret
• at kommunikere effektivt og professionelt
• at indgå i et professionelt netværk af coaches

Har i 2010 taget en stresscoachuddannelse hos Pia Hardy – www.praktikon.dk, der har givet mig stor viden om stressens væsen og om arbejdsrelateret stress. Arbejder i dag med stress og trivsel og er i stand til at identificere stresssymptomer, vurdere stressniveauer og har konkrete metoder til at lære den enkelte at håndtere sin stress.

Hvad er ICF?
ICF er en international non-profit organisation, der opstod i 1995 med det formål fastsætte standarder og retningslinjer for coaches. ICF certificerer coaches og akkrediterer uddannelsesinstitutioner og er den største coachorganisation på verdensniveau. En ICF-certificering dokumenterer, at man er en professionel coach, der overholder ICF’s etiske regler og standarder samt mestrer de 11 kernekompetencer, ICF er bygget op omkring. Kernekompetencerne er blevet udviklet for at skabe en større forståelse for de færdigheder og den indstilling, der kræves af den professionelle coach i dag.
ICF certificerer i dag på 3 niveauer: ACC (Associated Certified Coach), PCC (Professionel Certified Coach) og MCC (Master Certified Coach).
En ICF certificeret coach har som minimum:

• En ICF godkendt coachuddannelse med min. 60 timers coachspecifiktræning.
• Dokumenteret coaching på min 100 timer (ACC), 750 timer (PCC), 2500 timer (MCC)
10 timers mentorcoaching (krav efter 1.7.2008).
•Modtaget referencebreve fra to certificerede coaches, som har overhørt en coachsession.
• Demonstreret kompetent coaching ved ICF’s mundtlige eksamen.

ICF’s Coachingfilosofi
ICF’s tilgang til coaching er, at klienten anerkendes som eksperten i sit eget personlige og professionelle liv i tillid til, at hver klient er et kreativt, ressourcefyldt og helt menneske.
På dette grundlag er det coachens ansvar at:

• afdække, klarlægge og tilrettelægge coachingen efter det, klienten ønsker at opnå
• opmuntre klienten til selvindsigt
• støtte klienten i at nå frem til de bedste løsninger og strategier
• holde klienten ansvarlig for sine beslutninger

Læs mere om ICF på www.coachfederation.org





 

"Når en dør lukkes åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne."

Alexander Graham Bell